Sådan fodrer du din hund/kat optimalt

Sådan fodrer du din hund/kat optimalt

Det kan være temmelig uoverskueligt at finde det bedste foder; der er så mange forskellige mærker og til meget forskellige priser.

På Bella Dyreklinik er vi uddannet indenfor ernæring af kæledyr, og vi hjælper gerne med at finde den optimale løsning til netop dit dyr.

Hvad er et godt foder?
Foder med den rigtige sammensætning er medvirkende til at holde din hund eller kat sund og rask. Foderet skal være sammensat af kvalitetsråvarer, og skal indeholde de optimale mængder – hverken for lidt eller for meget – af alle de nødvendige næringsstoffer. Når man skal vælge foder, bør det både være “afbalanceret” og “fuldfoder”. “Fuldfoder” betyder, at foderet indeholder alle de næringsstoffer, dyret har behov for.

“Afbalanceret foder” tager hensyn til, at dyr i forskellig alder eller med forskellige levevilkår har forskellige behov. Desuden foretrækkes foder med høj fordøjelighed – det vil sige, at hunden eller katten ikke behøver at indtage store mængder, for at kunne opfylde deres behov. Dette betyder også at der ikke kommer så meget ud i den “anden ende”.

Bella Dyreklinik tilbyder…
På Bella Dyreklinik forhandler vi kun foder, der er baseret på klinisk dokumenterede studier. Producenten kan og skal dermed løbende bevise, at foderet faktisk indeholder det de lover og lever op til strenge krav. Der bruges råvarer af god kvalitet og produkterne er lavet uden brug af genmodificerede ingredienser, kunstige smags- og farvestoffer eller for højt saltindhold.

Vi tilbyder foder fra VetPro, Hills, Royal Canin og Specific. Vi har selvfølgelig smagsgaranti på alt vores foder, og der er mulighed for rabatordninger. Er der noget vi ikke lige har hjemme kan det bestilles. Vi sælger desuden foder via vores Webshop.

Foder til hvalpe og killinger
Dyr i voksealderen har specielle ernæringsbehov, og har brug for de rigtige mængder af næringsstoffer igennem hele vækstperioden for at få en optimal udvikling. Det er i dette tidsrum, at dyrets knogler og muskler udvikles. Det anbefales derfor at fodre med hvalpe- / killingefoder, indtil dyret er 6-12 måneder gammel, afhængig af hvornår dyret når sin voksne størrelse.

Hvalpe af små og store racer har en meget forskellige vækstkurver, og der er derfor udviklet hvalpefoder til henholdsvis store hunderacer og mindre hunderacer.

Den unge hund og kat
Vær opmærksom på, at dyrets behov ændres, hvis det neutraliseres. De kan have tendens til at tage på i vægt, hvorfor vi anbefaler at skifte til foder, der tager højre for dette. Ligeledes anbefaler visse producenter at man skifter fra hvalpefoder til juniorfoder undervejs i hundens opvækst.

Den voksne hund og kat: Når hunden eller katten er udvokset (1-2 års alderen afhængigt af racen), har den brug for et foder og en fodermængde, der modsvarer dens aktivitetsbehov.

Den ældre hund og kat: De ældre dyr har andre behov end de yngre – ofte er de mindre aktive end tidligere og er mere disponerede for aldersrelaterede sygdomme. Vi anbefaler derfor et fuldfoder, der er specielt fremstillet til de ældre dyr.

Det syge dyr
Som dyreklinik har vi mulighed for at forhandle “sygdomsdiæter” – det vil sige fodertyper, som er specielt fremstillet til det syge dyrs behov, hvad enten det er en akut tarmbetændelse, den kroniske nyresyge kat eller sukkersygepatienten (eksempler). Disse fodertyper forhandles kun hos dyrlægen, da de skal bruges med omtanke og på baggrund af dyrlægens diagnose og vurdering af patientens tilstand.

Det overvægtige dyr
Overvægt er usundt, uanset om man er dyr eller menneske, og slankekure er ikke nemmere at følge for dyrene end de er for deres ejere. Vi forhandler slankefoder med lavt energiindhold og øget fiberindhold, for at øge mæthedsfornemmelsen, og vi hjælper gerne med at planlægge slankekure, regelmæssig vejning på klinikken og så videre.

Kom ned på klinikken og få en snak om fodervalg, der opfylder din kat eller hunds behov.

Læs mere her: Vetpro foder, Royal Canin, Hills foder, specific.

Kontakt os

  • Adresse

    Frederikssundsvej 127
    2700 Brønshøj

  • Døgnvagt

    For akut tilskadekomne dyr

    Ring først på tlf. 38 80 01 27

  • Åbningstider

    Der kan bookes konsultation fra kl. 9.00 man-tor samt 9.30 fredag.

    Dyrlægerne træffes i tlf. tiden 8.30 – 9.00 og 13.00-13.30.

    Øvrige åbningstider:
    Mandag: 8.30 – 19.00
    Tirsdag: 8.30 – 17.00
    Onsdag: 8.30 – 17.00
    Torsdag: 8.30 – 17.00
    Fredag: 8.30 – 17.00

Netdyredoktors nyhedsbrev

Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.
Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.

Netdyredoktor.dk vil bruge de informationer, du giver os i denne formular, til at kontakte dig og holde dig opdateret på emner om dit dyr. Bekræft venligt, at vi må kontakte dig ved at sætte kryds her: