Bella Dyreklinik har kompetencer til at behandle fugle og krybdyr
Krybdyr
Desværre kommer mange krybdyr til dyrlægen, fordi de ikke lever under deres optimale betingelser, eller fodres korrekt. Dette er super ærgerligt, så inden man overhovedet anskaffer sig et krybdyr som kæledyr, er det vigtigt at sætte sig ind i deres behov; hvilke temperaturer de kræver, hvad de spiser, skal de i vinterdvale og er de svære at holde i terrarium.
- Du kan finde god information om bredrandet landskildpadde, russiske landskildpadde, mauerisk landskildpadde og græske landskildpadde her
- Du kan finde god information om både land- og sumpskildpadder her
- Du kan finde god information om leguaner her
- Du kan eventuelt melde dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening og finde yderligere information om krybdyr
- Vi anbefaler kun, at du køber et sundt, velnæret dyr, helst opdrættet i terrarium fremfor i naturen, og fra et sted, hvor hygiejnen er god og dyrene ser ud til at trives. Anskaf kun lovlige dyr, og vær opmærksom på at nogle dyr kan være omfattet af Washingtonkonventionen, med krav om medfølgende CITES certifikater.
- Køb kun ufarlige dyr; giftslanger og krokodiller hører slet ikke hjemme i private terrarier. Andre krybdyr bliver så store, at det er vanskeligt at give dem ordentlige forhold. Sæt nye dyr i karantæne, før de sættes ind til allerede anskaffede dyr. Sørg for at lysforhold, varmekilder og luftfugtighed er optimale i terrariet, som gerne må indrettes, så det ligner dyrets naturlige levested.
- Krybdyr er ikke kæledyr, og de trives bedst i terrariet. Man bør også sørge for, at dyrene ikke kan slippe ud, hvilket især slanger er gode til. Slip ALDRIG dyrene løs i naturen. Syge dyr skal undersøges og behandles hos dyrlægen, ligesom andre dyrearter.
- Sygdomme hos krybdyr kan være rigtig mange forskellige ting, men for alle gælder, at der ikke skal være lyde når de trækker vejret. Dette kan tyde på luftvejsinfektioner, ligesom vejrtrækning med åben mund, og sekret ved næseborene også peger i den retning. Dyrene skal også have den rigtige størrelse facon. Hvis et dyr er meget lille i forhold til sin alder kan det tyde på at det er fejlernæret, ligeledes skal det have den rette muskelfylde, sammenlign gerne med billeder. For skildpaddernes vedkommende kan man få informationer om dyrets tilstand ved at se på skjoldet, igen anbefales det at sammenligne med billeder af raske dyr.

Fugle
Den fugl, de fleste vælger at have som kæledyr er undulaten.
- Dyrenes Beskyttelse har udarbejdet en pasningsvejledning for undulater
- Forsikringsselskabet Agria tilbyder også forsikring af fugle, og de har endvidere samlet en række gode råd om undulater her
- Fugle er som oftest i naturen byttedyr, og vil derfor forsøge at skjule sygdom så længe de overhovedet kan. Derfor anbefaler vi, at du reagerer hurtigt, hvis din fugl viser tegn på sygdom. Tegn på sygdom er blandt andet, hvis din fugl sidder i bunden af sit bur, eller hvis den sidder og har meget luft imellem vingerne. Det er også vigtigt, at du holder øje med om din fugl spiser dagligt, og om den laver fugleklatter dagligt.

Hvis dit krybdyr eller din fugl bliver syg, så er vi klar til at hjælpe dig her på Bella Dyreklinik. Foruden den kliniske undersøgelse, som vi foretager i konsultationen, hvor vi ser, lytter og føler på dyret, så benytter vi også vores laboratorium samt røntgen og ultralyd til patienterne.