Vaccination af kat – beskyt din kat mod alvorlige sygdomme

Hos Bella Dyreklinik anbefaler vi, at alle katte vaccineres regelmæssigt. Vaccination beskytter din kat mod livstruende og smitsomme sygdomme, som der ofte ikke findes effektiv behandling imod.

Hvorfor skal katte vaccineres?

  • Vacciner forhindrer sygdomme som kattesyge og katteinfluenza, som kan være dødelige – især hos killinger og svækkede katte
  • Killinger får antistoffer fra moderen, men beskyttelsen forsvinder omkring 8–12 uger efter fødslen
  • Herefter er det vigtigt at påbegynde vaccination for at sikre fortsat immunitet

Anbefalet vaccinationsforløb

Hos Bella Dyreklinik følger vi de gældende internationale retningslinjer, Den Danske Dyrlægeforenings anbefalinger og vaccineproducenternes anvisninger.

Typisk forløb:

  1. Basisvaccination: 2–3 vacciner med ca. 4 ugers mellemrum
  2. Revaccination: Når katten er 6–8 måneder
  3. Fremadrettet planlægger vi en individuel vaccinationsstrategi baseret på kattens behov og livsstil

Hvad vaccinerer vi imod?

Basisvaccination beskytter mod:

  • Kattesyge (panleukopeni) – en alvorlig og ofte dødelig virus
  • Katteinfluenza:
    • Calicivirus
    • Herpesvirus (rhinotracheitis)

Supplerende vacciner kan være relevante ved:

  • Chlamydia – giver øjenbetændelse og luftvejssymptomer
  • Katteleukæmi (FeLV) – især til udekatte og katte i kontakt med andre
  • Rabies – kræves ved rejse til udlandet

 Hvor ofte skal katte vaccineres?

Nogle vacciner beskytter i 3 år, mens andre kun beskytter i 1 år. Derfor vil dit dyrs vaccinationsplan altid blive tilpasset ud fra:

  • Livsstil (indekat vs. udekat)
  • Miljø (kattepension, adgang til andre dyr)
  • Alder og helbredstilstand

Vi vurderer hvert dyr individuelt og rådgiver dig om det sikreste og mest relevante program.

Er der bivirkninger ved vaccination?

Vaccination er generelt meget sikkert.
I sjældne tilfælde kan der opstå bivirkninger:

Sjældne (alvorlige) reaktioner:

  • Opkast
  • Hævelse omkring øjne eller mund
  • Sløvhed, diarré

Almindelige (milde) reaktioner:

  • Kløe, hævelse eller irritation ved injektionsstedet
  • Disse forsvinder som regel af sig selv inden for en uge

Hvis din kat tidligere har reageret, kan vi benytte en alternativ vaccinetype eller bestille en specialvaccine hjem efter behov.

Vi har aldrig oplevet bivirkninger som følge af såkaldt “overvaccination” hos katte.

Spørgsmål eller behov for rådgivning?

Er du i tvivl om, hvornår din kat skal vaccineres, eller hvilken vaccine der er bedst?
Vi tager os gerne tid til at rådgive dig.

 Bella Dyreklinik
Ring på 38 80 01 27 eller kig forbi til en snak

Kontakt os

  • Adresse

    Frederikssundsvej 127
    2700 Brønshøj

  • Døgnvagt

    For akut tilskadekomne dyr

    Ring først på tlf. 38 80 01 27

  • Åbningstider

    Der kan bookes konsultation fra kl. 9.15 man-tor samt 9.30 fredag.

    Dyrlægerne træffes i tlf. tiden 8.30 – 9.00 og 13.00-13.30.

    Øvrige åbningstider:
    Mandag: 8.00 – 19.00
    Tirsdag: 8.00 – 17.00
    Onsdag: 8.00 – 17.00
    Torsdag: 8.00 – 17.00
    Fredag: 8.00 – 17.00

Netdyredoktors nyhedsbrev

Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.
Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.

Netdyredoktor.dk vil bruge de informationer, du giver os i denne formular, til at kontakte dig og holde dig opdateret på emner om dit dyr. Bekræft venligt, at vi må kontakte dig ved at sætte kryds her: