Adresse
Frederikssundsvej 127
2700 Brønshøj
Hvorfor rejser flere dyr i dag end tidligere?
Tidligere transporteredes dyr næsten udelukkende over landegrænser i forbindelse med, at familier i en kortere eller længere periode flyttede til udlandet. I dag er det meget almindeligt at have hunde med på ferie. Dette gælder såvel ferier indenlands som udenlands.
Oplysningerne i dette tema gives med henblik på turisters midlertidige indførsel af personledsagede hunde til andre lande. Ved permanent indførsel kan der gælde andre regler, f.eks. krav om indførselstilladelse.
Inden hunden skal tages med på rejse
Hvis du planlægger at tage din hund med på ferie, skal du altid kontakte os i god tid. Vi kan tjekke hundens vaccinationer og bestemmelserne for rejse med dyr i det eller de lande, hvor du skal holde ferie. Et godt og grundigt forarbejde øger chancen for at ferien bliver en succes – også for din hund.
Hvilke indførselsregler gælder i forskellige lande
Alle hunde skal udstyres med et europæisk rejsepas, der kan købes og udfyldes hos os. Der er forskellige regler fra land til land om vaccination, ID mærkning, ormekure og undersøgelser mv. Reglerne kan ændres fra tid til anden, så det er vigtigt, at du holder dig ajour. Du kan altid kontakte os på klinikken, hvis du er i tvivl.
Du kan læse mere herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor du også ved at besvare nogle få spørgsmål får overblik over reglerne til din rejsedestination.
Kontakt os – gerne i god tid hvis:
Du planlægger en rejse med din hund
Du vil have tryghed omkring hele papirsiden af rejsen.Vi kan hjælpe med at finde informationerne
Du skal have hunden vaccineret mod rabies
Du skal have hunden vaccineret mod leptospirose
Du skal have hunden chipmærket
Du skal have udtaget blodprøve til bestemmelse af rabiesantistoffer
Du skal have lavet en sundhedsattest før udrejse
Du skal have rådgivning om nødvendige ormekure, loppemidler og evt. flåtmidler
Du kan vælge at rejse med bil, bus, tog eller fly. Det afhænger bl.a. af rejselængde og hundens personlighed, hvad der er det bedste valg for jer.
Læs gerne mere her