Gode råd om gnavere og kaniner

Gnavere og kaniner

Gnavere som kæledyr
Gnavere (latin Rodentia) er en gruppe af beslægtede pattedyr, hvoraf adskillige arter holdes som kæledyr. Mest kendte medlemmer er rotte, mus, hamster, egern, marsvin, chinchilla, degu samt jordegern og præriehund.

Stik imod hvad de fleste tror, er kaninen ikke en gnaver, men tilhører, ligesom haren, gruppen Lagomorpha, der ikke har et dansk navn. Kaninen har dog mange lighedspunkter med gnaverne, og omtales derfor sammen med disse.

Gnavere udgør en stadigt stigende del af kæledyrene, og dette er fuldt forståeligt. De er søde, sjove, bliver let tamme og er samtidigt lette at passe. Ikke sjældent bliver en gnaver barnets første kæledyr. For at forholdet skal blive til gensidig glæde, bør man sætte sig ind i hvad man anskaffer. Husk at børn ikke kan have ansvar for dyr, det ligger hos den voksne.

Adfærd
Gnavere er, i modsætning til for eksempel hund og kat, byttedyr. Det vil sige, at deres adfærd er tilpasset et liv på vagt overfor fjender og med let til panik. Ligeledes er deres visuelle og vokale kommunikation begrænset. Igen er der undtagelser, for marsvin kan være særdeles højrøstede. Lær at forstå dyrenes signaler og deres adfærd, så kan adfærdsproblemer lettere undgås.

Deres familienavn er velvalgt, og de kan sjældent gå løs i huset, men tilbringer meget af deres tid i bure, hvilket stiller krav til indretningen af buret, så der bliver plads og mulighed for meningsfyldt beskæftigelse og motion. Derudover er løbegårde, tur i sele eller en tur løs på gulvet vigtigt for de større gnavere.

De fleste gnavere er flokdyr og meget selskabeligt anlagt. De trives derfor bedst flere dyr sammen. Dette gælder dog ikke for hamsteren, der bør holdes enkeltvis. Det er ofte lettest at holde en han sammen med en eller flere hundyr. For at undgå uønsket avl kan man kastrere hannen.

Tænderne
Hos alle gnavere er fortænderne lange og mejselformede. Tænderne har åben rod og vokser livet igennem. Med andre ord skal de slides ned i takt med væksten for at undgå tandproblemer. Kindtænderne er forskelligt udformede afhængig af art. Kaninen og gnavere som marsvin, chinchilla og degu har åbenrodede kindtænder med vedvarende vækst, hvorimod rotter, mus, egern, jordegern og præriehundens kindtænder ligner vores.

Fodring
Fodringen af gnavere er derfor et særdeles vigtigt emne. Gnavere skal have mulighed for at bruge og slide tænderne og bør fodres hensigtsmæssigt med fiberholdigt foder. Vi er tilbøjelige til at fodre med fri adgang til kraftfoderblandinger, hvilket kan være uheldigt, da mange gnavere har en særdeles sød tand, og udvælger de fedende, kulhydratrige og fiberfattige emner, hvorimod de fiber- og kalkholdige grønpiller samt høet ligger tilbage.

Tandproblemer er derfor særdeles hyppigt forekommende, især indenfor kanin, marsvin og chinchilla. De sålkaldte “luksusgnaverblandinger” kan medføre døden for en kræsen kanin. Sæt dig grundigt ind i hvilket foder, der er bedst til din gnaver.

Hvad vi tilbyder
På Bella Dyreklinik kan du få råd om alt fra køb af gnavere, burindretning, fodring og hvordan du undgår uønskede unger. Kig desuden på siden med link, for at finde yderligere information.

Vi sælger foder til marsvin og kanin af mærket Burgess Excel. Fordelen ved denne type af kraftfoder er, at alle ingredienser er smeltet sammen i foderpiller, således at dyrene ikke kan fravælge de sunde og fiberholdige ingredienser.

Kontakt os

  • Adresse

    Frederikssundsvej 127
    2700 Brønshøj

  • Døgnvagt

    For akut tilskadekomne dyr

    Ring først på tlf. 38 80 01 27

  • Åbningstider

    Der kan bookes konsultation fra kl. 9.00 man-tor samt 9.30 fredag.

    Dyrlægerne træffes i tlf. tiden 8.30 – 9.00 og 13.00-13.30.

    Øvrige åbningstider:
    Mandag: 8.30 – 19.00
    Tirsdag: 8.30 – 17.00
    Onsdag: 8.30 – 17.00
    Torsdag: 8.30 – 17.00
    Fredag: 8.30 – 17.00

Netdyredoktors nyhedsbrev

Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.
Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.

Netdyredoktor.dk vil bruge de informationer, du giver os i denne formular, til at kontakte dig og holde dig opdateret på emner om dit dyr. Bekræft venligt, at vi må kontakte dig ved at sætte kryds her: