Marsvin eller andre små gnavere på Bella Dyreklinik


Når din gnaver skal til dyrlægen

Gnavere (latin Rodentia) er en gruppe af beslægtede pattedyr, hvoraf marsvin hyppigst holdes som kæledyr kæledyr. Derudover er rotter, mus, hamstere, chinchillaer, deguer, egern, jordegern og præriehunde også gnavere. Kaniner er ikke gnavere, men tilhører sammen med harer gruppen lagomorpha.

Fordi gnaverne er søde og sjove, bliver let tamme og er lette at passe bliver de ikke sjældent barnets første kæledyr. Husk blot, at børn ikke skal have ansvar for dyr, det ligger hos den voksne. Ligeledes er det også vigtigt at sætte sig ind i sin gnavers behov. Vi kan anbefale pasningsvejledningerne på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Vi linker til de mest almindelige her, men der findes mange flere.



Når din gnaver skal til dyrlægen, anbefaler vi altid, at du transporterer den i en lille transportkasse, eller i buret, og med indhold af hø, håndklæde, vat eller hvad din gnaver nu kan lide at gemme sig i. Her i vores venteværelse vil vi gerne, at du stiller kassen eller buret op i højden, og så langt væk fra hunde som muligt.



  • Gnavere er, i modsætning til for eksempel hund og kat, byttedyr. Det vil sige, at deres adfærd er tilpasset et liv på vagt overfor fjender og med let til panik. Ligeledes er deres visuelle og vokale kommunikation begrænset. Igen er der undtagelser, for marsvin kan være særdeles højrøstede. Lær at forstå dit/dine dyrs signaler og adfærd. På den måde kan adfærdsproblemer lettere undgås.
  • De fleste gnaver tilbringer meget af deres tid i bure, hvilket stiller krav til indretningen af buret, så der bliver plads og mulighed for meningsfyldt beskæftigelse og motion. Derudover er løbegårde, tur i sele eller en tur løs på gulvet vigtigt for de større gnavere.
  • De fleste gnavere er flokdyr og meget selskabeligt anlagt. De trives derfor bedst flere dyr sammen. Dette gælder dog ikke for hamsteren, der bør holdes enkeltvis. Det er ofte lettest at holde en han sammen med en eller flere hundyr. For at undgå uønsket avl kan man kastrere hannen.
  • Tænderne hos gnavere har åben rod og vokser livet igennem. Med andre ord skal de slides ned i takt med væksten for at undgå tandproblemer. Hos alle gnavere er fortænderne lange og mejselformede. Kindtænderne er forskelligt udformede afhængig af art; marsvin, chinchilla og degu har åbenrodede kindtænder med vedvarende vækst, hvorimod rotter, mus, egern, jordegern og præriehundens kindtænder ligner vores.
  • Korrekt fodring af gnavere er yderst vigtigt grundet tændernes kontinuerlige vækst. Gnavere skal have mulighed for at bruge og slide tænderne og skal derfor altid have rigeligt med fiberholdigt foder i form af hø og grønpiller. Kraftfoder skal de kun have i små og afmålte mængder, fordi mange gnavere har en særdeles sød tand, og derfor vil vælge at spise sig mætte i kraftfoder og kerner hvis de har mulighed for det. Endnu værre er det hvis kraftfoderet er en blanding af korn og kerner, for så vil de vælge at spise sig mætte i de mest usunde. Køb kraftfoderet i ensartede piller, som din gnaver ikke kan sortere i. Læs gerne vores artikel om fodring af marsvin


Hvis din gnaver bliver syg, står vi naturligvis også klar til at hjælpe. Vi er en moderne klinik, som benytter både ultralyd, røntgen og tandrøntgen, når dette er nødvendigt.

Derudover har vi vores eget laboratorium, hvor vi undersøger blod- urin- og fæcesprøver, ligesom vi mikroskoperer øresvabre og celleprøver. Hvis der er behov for knapt så almindelige prøver, bliver disse hentet med kurer, så de når det eksterne laboratorium, som vi samarbejder med samme dag.



Til gnavere forhandler vi:

  • Fuldfoder fra Burgess Excel, hvor alle ingredienser er smeltet sammen i foderpiller, så dyrene ikke kan fravælge sunde og fiberholdige ingredienser.
  • Hø fra Burgess Excel
  • Critical Care fra Oxbow, til assisteret fodring af gnavere, som ikke vil spise selv.
  • Kosttilskudd mod diarre: Fibreplex og Pro-fibre
  • Tørret solhat/Paderok/Birkeblade/Gulerod/Pastinak fra RabbitDK
  • Aktiveringsbolde/Foderskåle


Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.