Hø: Kaniner skal altid have hø til rådighed for at deres fordøjelse fungerer optimalt. Hø af god kvalitet dufter godt og støver ikke.
Tørfoder: Vælg et tørfoder til kanin. De produkter, som hævder at kunne bruges til flere arter er ikke lige så målrettede og dermed gode til kaniner. Tørfoderet skal være af typen foderpiller, ikke blandinger, sådan at kaninerne ikke kan sortere i det, for så vil de vælge det mest fede og usunde i en blanding. Pas på med ikke at overfodre, så følg vejledningen på pakken i forhold til daglig fodermængde, fedme er lige så skadeligt for kaniner, som for andre arter. Smid foderrester ud, og giv nyt hver dag. Hvis du vil skifte til et andet fodermærke, så gør det gradvist over nogle dage
Grønt: Grønt skal ikke serveres direkte fra køleskabet, det skal have stuetemperatur. Grønt skal skylles og tørres, men ikke skrælles da vitaminerne og mineralerne sidder lige under skrællen. Giv mindst 3 forskellige slags grønt dagligt, og mindst en slags grønt skal indeholde A-vitamin (* mærkede).
Grønt egnet til kaniner: Langt græs (ikke græs der er blevet slået), bladselleri, grøn peber, frisk basilikum, gulerødder og gulerodstoppe*, mælkebøtter*, ærtebælge*, skvalderkål, radiser og radisetoppe, friske eller tørrede brændenælder, rosenkål, romaine salat
Grene: Grene er både god beskæftigelse for kaniner, og de er gode til at slide deres tænder. Man kan bruge grene fra æble- og pæretræer (ikke kirsebær, blomme eller mirabelle), pil, hassel og bøg.
Frugt: Vær forsigtig med at give kaniner frugt. Det høje frugtindhold kan let give diarre. Voksne kaniner må maksimalt få 1 spiseske i døgnet. De kan spise æble, pære, fersken, jordbær, melon, papaya, hindbær og appelsin (kun med skal hvis usprøjtet).
Vand: Kaniner skal altid have adgang til vand, og hvis der kommer algevækst skal vandflasken/skålen renses med kogende vand og lidt salt.
Ikke egnet foder: Kaniner skal ikke fodres med korn, solsikkekerner, majs, nødder eller for store mængder frugt. Tamkaniner stammer fra vildkaniner, som bor i uopdyrket land, hvor de lever af græs ukrudtsplanter som bynke og kamille. Fodres kaniner med uegnet foder risikerer de at få forvoksede tænder, knogleskørhed, kolik (bugsmerter) og blæresten.
Du kan læse mere om fodring af kanin på følgende hjemmesider: