Gode råd inden anskaffelse af hund

At købe hund må aldrig være en pludselig indskydelse!

Hvad skal jeg overveje inden køb af hund?
Det at anskaffe sig et familiemedlem for de næste 10-15 år bør altid være velovervejet og gennemtænkt, så hunden passer til dig og din families behov.

Vi anbefaler at du og din familie opstiller jeres krav og ønsker til den nye hunds egenskaber, og matcher dem med hvad I kan tilbyde hunden. Tag hensyn til boligforhold, tid og lyst til gåture og træning, familieforhold herunder børn og andre dyr samt anvendelse af hunden (jagt-/ brugs-/ familiehund).
Vælg aldrig hund ud fra kulørte billeder af smukke hunderacer. Temperament, sundhed og karakteregenskaber er langt vigtigere end udseendet.

Hvor skal jeg købe fra?
Når race/type af hund er valgt, skal man finde et godt sted at købe den. Ønskes en raceren hund kan man hos Dansk Kennelklub få en hvalpeliste over, hvem der har hvalpe til salg.

Man kan også kigge i aviserne. Vælg om muligt en hund fra et sted du har fået anbefalet. Der findes mange gode familieopdrættede hunde, men pas på de mange “hundehandlere”, der blot opdrætter eller importerer diverse hvalpe for at tjene penge. Forlang altid at se forældrene eller i det mindste tæven, samt de forhold hvalpene er opdrættet under. Husk at hvalpe præges på et meget tidligt tidspunkt i deres liv – typisk fra 3.-8.leveuge – og her skal de derfor opleve så mange positive situationer som muligt for at blive trygge og fortrolige med verden og mennesker. Hvalpen skal virke imødekommende og nysgerrig, når du opholder dig i rummet med den. Er du usikker på stedet eller hvalpen så lad være med at købe!

Er hvalpen vaccineret og dyrlægetjekket samt chipmærket ifølge lovgivning og anbefalinger, vil der følge en sundhedsbog og registreringsattest med hunden.

Hvilken race skal jeg vælge?
Vi har nedenfor listet et lille udpluk af relevante racer afhængig af dine og familiens ønsker og behov.

Eksempler på børnevenlige racer*:

  • Golden Retriever
  • Labrador Retriever
  • Newfoundländer
  • Chesapeake Bay Retriever
  • Nova Scotia Duck Tolling Retriever (Toller)
  • Basset Hound
  • King Charles Spaniel
  • Cavalier King Charles Spaniel
  • Basset Fauve de Bretagne

Eksempler på hunderacer, der er nemme at træne*:

  • Puddel
  • Schæferhund
  • Shetland Sheepdog
  • Doberman Pincher
  • Labrador Retriever
  • Chesapeake Bay Retriever
  • Engelsk Springer Spaniel

Kilde: Hej-hund se mere på https://www.hej-hund.dk/

Hvordan er reglerne i forbindelse med køb af hund?
Juridisk set gælder den almindelige købelov altid. Mange sælgere giver garanti mod visse sygdomme, ofte går garantien dog ud på at man tilbydes en anden hund i stedet, såfremt en sygdom skulle optræde indenfor en given tid. Det er værd at have overvejet inden købet, da det kan være en svær situation for en ejer/familie at skulle “bytte” en hund, som man har knyttet sig til allerede.

Hvad kan Bella Dyreklinik hjælpe mig med?
Står du og overvejer anskaffelse af hund er du meget velkommen til at kontakte os eller kigge ind på klinikken. På Bella Dyreklinik har vi et godt kendskab til de fleste racer, også sygdomsmæssigt, idet nogle racer er mere disponerede for visse sygdomme end andre.

Du kan også søge mere information via https://www.hej-hund.dk/ der er en hjemmeside udviklet til familier, der overvejer at anskaffe sig, eller allerede har, hund. Her findes spil til børn og megen anden nyttig information.

Ligeledes kan https://www.hundeweb.dk/ anbefales som informationskilde. Her finder man blandt andet DKKs hvalpelister.

Kontakt os

  • Adresse

    Frederikssundsvej 127
    2700 Brønshøj

  • Døgnvagt

    For akut tilskadekomne dyr

    Ring først på tlf. 38 80 01 27

  • Åbningstider

    Der kan bookes konsultation fra kl. 9.00 man-tor samt 9.30 fredag.

    Dyrlægerne træffes i tlf. tiden 8.30 – 9.00 og 13.00-13.30.

    Øvrige åbningstider:
    Mandag: 8.30 – 19.00
    Tirsdag: 8.30 – 17.00
    Onsdag: 8.30 – 17.00
    Torsdag: 8.30 – 17.00
    Fredag: 8.30 – 17.00

Netdyredoktors nyhedsbrev

Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.
Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.

Netdyredoktor.dk vil bruge de informationer, du giver os i denne formular, til at kontakte dig og holde dig opdateret på emner om dit dyr. Bekræft venligt, at vi må kontakte dig ved at sætte kryds her: